Løb

Rammerne for løb i og omkring Hornslet er gode. Lige omkring byen ligger, der ikke mindre end tre skove, der byder på mulighed for et variereret løb i smukke omgivelser.

I Outdoorsportsklub løber vi sammen 2-3 gange om ugen, træningsdage med videre er at finde i vores aktivitets kalender.

I sommerhalvåret løbes turen næsten altid i en af skovene, men indimellem er der også en tur til vandet på programmet.

I vinterhalvåret løber vi mest i Hornslet by i hverdagene og så en tur i skoven om lørdagen.

Vi er løbere med forskellige forudsætninger og med forskelligt tempo. Typisk deles, dem der møder frem, ind i nogle hold ved skolen. Nogen løber langt (10-15 km), nogen knap så langt (5-10 km).

Der vil være sæsonstart i februar, men der løbes hele året og der er altid åbent for nye løbere.

Der er tradition for, at klubben sammen deltager i en række løb i hver sæson: Egegårdsløbet i Rønde (se mere på: puls8410.dk), Himmelbjergsløbet (se mere på: himmelbjergløbet.dk) og så selvfølge vores eget Rosenholmløbet i august.

Kontakt Søren Aakjær på mobil 41 85 75 01 for yderligere oplysninger

 

løb