Skitur 2018

”Kør’ selv” Skitur til Saalbach, Østrig, uge 7, 2018

I år har vi fornøjelsen at tilbyde medlemmerne af Outdoorsportsklub Hornslet en skitur til
Saalbach i Østrig fra den 10.-17. februar 2018
Vi kan evt. arrangere fælleskørsel i minibusser.

Saalbach

I hjertet af alperne finder du Saalbach, det populære skisportsted i Østrig, et område, der byder på
skiløb til enhver skientusiast. Området byder på piste i alle sværhedsgrader, men har generelt
store brede pister, hvor du cruiser derudaf.
Der er både 270 km velpræparerede pister, funparker, en smagsprøve på off-piste skiløb samt en
stemningsfyldt aften belyst løjpe, der er ca. 1 km lang. Derudover reklameres der med topklasse
afterskiing og partyatmosfære, hyggelige restauranter og gode børneområder.

Indkvartering

Vi skal bo på Hotel Tiroler Buam, som er et 3-stjernet hotel efter Østrigsk standard, hvilket vil sige
at her er masser af gode faciliteter, såsom et vidunderligt afslappende wellnessområde med
sauna, dampbad, infrarød kabine og vandsenge. Værelserne er hyggelige og rummelige. Der er
gratis wi-fi. Hotellet er familiedrevet af familien Mair, som byder på alpin charme og venlig
atmosfære. Se mere på www.tirolerbuam.at
Med en beliggenhed lige ved gondolliften ”Shönleitenbahn” og med pisterne ”Jausern” og
”Shönleiten”, som fører direkte til hotellet, er mulighederne for en fantastisk skitur absolut
tilstede. Se mere på www.saalbach.com
Vi har reserveret følgende:
8x dobbeltværelser,
5×3-4 sengs familieværelser i lejligheder
1 x enkeltværelse
Rejseudvalget fordeler værelserne efter bedste
evne samt ”først-til-mølle-princippet”.

Pris pr. person:

Voksen over 17 år 7150,00 kr
Unge 12 – 16 år 4250,00 kr
Børn 6 – 12 år 2950,00 kr
Børn under 6 år 250,00 kr
Indeholdt i ovennævnte pris er:
7 overnatninger.
• ½ pension
• 6-dages liftkort til hele området, fra søndag 11/2 til fredag 16/2 2018.
• Håndklæder, sengelinned, slutrengøring, alle skatter og afgifter.
• Aktiviteter bl.a. opvarmningsgymnastik, picnic, ”turmesterskab” og meget andet.
Priserne er excl. afbestillingsforsikring.

Tillæg:

For at deltage i turen kræves medlemskab af Outdoorsportsklub Hornslet. Aktive medlemmer har
fortrinsret til turen, men der er mulighed for passivt medlemskab, som koster kr. 100 pr. person.
Tilmelding
Tilmelding hurtigst muligt og senest 9. september 2017 på mail: skiklubhornslet@gmail.com
Når I melder jer til, beder vi jer oplyse:
• Fulde navn på alle deltagere
• Fødselsdato på alle deltagere
• Hvilken transportform I ønsker at benytte.

Ved tilmeldingen betales depositum kr. 1.400 pr. person til konto 5479-1925102.
Restbeløbet betales senest 27. december 2017.
Tilmeldingen er bindende, og depositum tilbagebetales ikke.
Yderligere oplysninger
Kan fås hos Jens Leth:
• E-mail: leth@mail.dk
• Tlf. 22 95 17 49